Fælleshuset Ulrik
Beboerforeningen Ulrik er noget af det, der gør det unikt at bo i Lyngbyvejskvarteret.
Omdrejningspunktet er Fælleshuset Ulrik på hjørnet af FF Ulriksgade og Engelstedsgade.Her er der ugentlige madklubber, yoga og barselsgruppe, men også fast årlige arrangementer som fastelavn, arbejdsdag, sommerfest og halloween - og der kommer hele tiden nye events til som fx vinsmagning, brætspils-cafe og foredrag. Er din lejlighed for lille eller festen for stor, har du som medlem af beboerforeningen også mulighed for at leje Ulrik.
Følg også med i facebookgrupperne "Beboerforeningen Ulrik" og "Lyngbyvejskvarterets Karma-rotation", hvor arrangementer, nyheder og andet annonceres og kommunikeres livligt omkring. Sidst men ikke mindst er der vores Instagram-profil @lyngbyvejskvarteret - hvor vi stadig gerne modtager skønne billeder fra kvarteret!
De bedste hilsner fra bestyrelsen i Ulrik